Århusianer fortsat forsvundet
Politiet er fortsat uden af spor af en efterlyst 61-årig århusiansk mand i Skagen
Det oplyser P4 Nordjylland.
Manden blev sidst set på Brøndums Hotel tirsdag morgen. En helikopter og flere hundepatruljer ledte uden held efter ham i går, og i dag går politiet mere grundigt til værks.
- Vi undersøger huse og havnebassiner, og gør brug af helikopter og hunde. Men vi har ikke fundet ham endnu. Jo længere tid, der går, jo mere svinder håbet om at finde ham i live, siger indsatsleder Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.
Politiet frygter, at manden har fået et ildebefindene og ligger et sted ude i kulden.
Eftersøgningen fortsætter foreløbig, indtil det bliver mørkt. Den efterlyste er 61-årige Michael Gersbøll fra Århus. Han har gråt, kort hår og skæg, er 180 centimeter høj og almindelig af bygning. Han er sidst set i en mørk jakke og en mørk hue. Oplysninger til politiet på telefon 114.