Århus-virksomheder indstillet til fornem pris

To århusianske firmaer er indstillet til Netværksprisen, også kaldet erhvervslivets ridderkors.

Når prins Joachim tirsdag den 20. november i Øksnehallen skal uddele den fornemme erhvervspris Netværksprisen, kan det meget vel være en virksomhed fra Århus, der skal hædres.

For virksomheder under 100 ansatte er malerfirma Helge og Michael Jørgensen fra Brabrand indstillet. De fik Århus Kommunes integrationspris i 2006.

Desuden er Sygehusvaskeriet MidtVask i Århus er indstillet i kategorien over 100 ansatte.

- Kvaliteten af den sociale indsats i virksomhederne er vokset markant,« siger Netværkets formand, direktør Dan Boyter fra Pressalit Group i Ry til Urban.

Priserne uddeles af Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet.