Århus-træner efter sejr: Det er stabilt

Erik Veje Rasmussen er tilfreds med første del af sæsonen, hvor Århus Håndbold ligger til i toppen af ligaen

Århus Håndbold spillede sig onsdag op i den sjove ende af Boxer Herreligaen, da det blev til en udesejr over Aalborg Håndbold på 27-24.

Århus-træner Erik Veje Rasmussen er da også tilfreds med det, holdet har præsteret i den første halvdel af sæsonen, hvor det både er blevet til point ude mod KIF Kolding København og Skjern, mens der blev hentet to point ude mod Aalborg onsdag.

- Jeg er rigtig tilfreds

- Hvis jeg før sæsonen havde vidst, at vi fik 16 point i første halvdel af sæsonen, så havde jeg været tilfreds. 14 point havde været for lidt, men jeg er rigtig tilfreds med første halvdel.

Århus henter sjælden sejr i Aalborg og har kurs mod toppen

- Vi har haft to kampe, hvor forsvaret er braset sammen, ellers ser det rigtig stabilt ud. Vi har et bredt hold, og når man søger efter en ressource og finder den, så er det fedt. Andre dage siger folk, hold nu op med at skifte så meget ud, siger Erik Veje Rasmussen.

Århus-målmand får ros

Århus kom foran i begge halvlege, men blev begge gange hentet af hjemmeholdet, inden det i slutfasen lykkedes gæsterne at sikre føringen efter blandt andet et par vigtige redninger af Århus-målmand Emil Nielsen.

- Set over hele kampen stod vi fint i forsvaret, og Emil stod rigtig godt, og man må sige, han havde nogle vigtige redninger til sidst.

- Angrebet var fint i lange faser. Så havde vi 10 minutter i første halvleg med klumper, men vi kom flot tilbage og viste fin moral, siger Århus Håndbold-træneren.

Sejren betyder, at Århus Håndbold når op på 16 point i Boxer Herreligaen efter 13 kampe.

s6qt8t43fs2c2nt6h20201201121714

playSygeplejerske går på arbejde med ondt i maven – nu er der hjælp på vej

brændeovn

play Ny lov på plads: Gamle brændeovne skal skiftes eller skrottes ved boligkøb

Heunicke

Heunicke får en politisk næse for minksag

dankort betaling køb købe køber

'Det er Mogens fra Danske Bank' Politiet beder pårørende advare ældre

20201203-124325-L-1920x1279we

Her er det store åbne spørgsmål efter dagens minksamråd: - Det er jo et mysterium, siger analytiker

pakker

playØstjyske pakkeshops bugner: - Det er gået helt amok efter Black Friday