Århus Teater går efter et overskud
Den kommende sæson på Århus Teater skal vende et bragende underskud til overskud.
19. apr 2010, kl. 08:57
Mere end 30 dage gammel
Søndag præsenterede teateret sine kommende satsninger. Teateret har blandt andet premiere på AntiChrist og byder også på Fanny og Alexander og Pinoccio. Den nye teaterchef tror og håber at han er teaterets redningsmand. Han forventer, at teateret igen kan have overskud på bundlinien om tre år.
-Jeg håber, det vil lykkes. Men der findes ikke et vinderkoncept, når det gælder teater. Det kan både gå skidt eller meget godt, siger Stefan Larsson, teaterchef på Århus Teater.