Århus skal have en superhavn
Århus Havn skal gøres til en af Europas førende havne for import af fisk. Det mener både Foreningen af Danske Fiskeimportører og fiskeriministeren.
Århus Havn har potentiale til at blive en europæisk superhavn for import af fisk fra hele verden. Men som det er i dag, vil fiskeimportørerne hellere hente deres fisk i andre europæiske havne som Hamborg og Rotterdam. Det skriver Jyllands-Posten.
Problemet er, at den danske fødevarekontrol er alt for langsom til at godkende de meget store partier fisk. De danske importører køber hvert år fisk for ni milliarder kroner, og en stor del af de penge kunne lige så godt ende i danske havne.
Og her er der især kig på Århus, som i forvejen har Danmarks største havn for import af fisk. Fødevareminister Hans Christian har lovet at undersøge, hvordan man kan få fødevarekontrollen op i tempo.