Århus sætter ind over for diskrimination
Dialogmøder mellem nydanskere og diskoteksejere skal komme diskriminationen til livs. Læs rapporten her.
I en ny rapport betegnes diskrimination i nattelivet som "en ond cirkel".
Derfor vil Århus Kommune nu tage initiativ til dialogmøder med nattelivets parter for at fjerne diskriminationen fra nattelivet.
Rapporten er udarbejdet på bestilling af Århus Kommune, Københavns Integrationsråd, Københavns Kommune, Danmarks Restauranter & Caféer og Det Kriminalpræventive Råd.
Den fortæller, at mange nydanskere oplever at blive afvist ved indgangen til diskoteker på grund af deres etniske herkomst.
- Rapporten viser, at der er tale om en meget kompleks problemstilling, men vi har et ansvar for at gøre, hvad vi kan for at stoppe diskrimination af nydanskere i nattelivet. For jeg er sikker på, det vil være et vigtigt bidrag til at styrke integrationen. Derfor vil jeg nu samle alle gode kræfter, så vi i fællesskab kan finde løsninger til at bryde den onde cirkel, der fører til konflikter ved byens diskoteker, siger Nicolai Wammen i en pressemeddelelse.
Klik her og læs hele rapporten (Åbner pdf-fil)