Århus-piger klar til MGP-finale
Århusianske Twiz skal forsøge at følge op på de seneste to års østjyske succes i børnenes Melodi Grand Prix.
12. aug 2005, kl. 08:46
Mere end 30 dage gammel
De to 14-årige Århus-piger Sandie Camilla Jensen og Louise Grønbech Munck skal i næste måned forsøge at fortsætte den østjyske succes ved børnenes Melodi Grand Prix, MGP.
De to piger, der tilsammen kalder sig Twiz, er de eneste østjyder blandt de ti finalister ved den danske MGP-finale den 17. september.
Hvis Sandie og Louise vinder konkur- rencen, er det tredje år i træk, MGP får en østjysk vinder. I 2003 vandt Anne Gadegaard fra Risskov med nummeret 'Arabiens Drøm', mens de tre Cool Kids fra Århus og Skanderborg sidste år vandt med sangen 'Hun er min'.
Sandie Camilla Jensen og Louise Grønbech Munck deltager med sangen 'Du må forstå'.