Århus Kommune genåbner klubber i Gellerup
Børn og unge-rådmand Bünyamin Simsek (V) og socialrådmand Gert Bjerregaard (V) genåbner tre lukkede klubber i dag i Gellerup efter samtale med nærpolitiet.
20. jun 2007, kl. 18:01
Mere end 30 dage gammel
Det fortæller Århus Kommune i en pressemeddelelse.
Baggrunden var, at man havde været nødt til at lukke klubben og den pædagogisk ledede legeplads på grund af to 14-årige drenges tyrannisering af andre unge og personalet.
Efter mødet kan konkluderes:
- Der er taget hånd om de to drenge, så de ikke længere befinder sig i Gellerup-området.
- Klubben og den pædagogisk ledede legeplads genåbner i morgen torsdag.
- Nært forestående aktiviteter omkring den grønlandske nationaldag samt musikfestivalen kan afvikles som planlagt. Det samme gælder de mange aktiviteter i sommerperioden.