Århus-imam efterlyser oplysning
Det sker som reaktion på undersøgelse, der viser en stigende mistænksomhed overfor muslimer generelt
Et flertal af danskerne tror, øget islamistisk terror er uundgåelig, viser en undersøgelse, Berlingske Tidende har fået lavet. På det personlige plan siger hver femte, at man er blevet mere mistænksom over for personer, som de formoder er muslimer.Århus-imamen Ahmed Akkari mener, at oplysninger er den eneste farbare vej, hvis danskerne skal forstå, at de krigeriske islamister udgør et markant mindretal blandt muslimer, og at langt hovedparten af muslimer fordømmer terror.- Efter den 11. september udgav Føderationen af Islamiske Organisationer i Europa en fordømmelse, som vi også fik oversat i Danmark. Men det blev dårligt noteret i medierne. Til gengæld må jeg da også sige, at vi som muslimer herhjemme er generelt for dårlige til at markere os samlet i den offentlige debat, siger Ahmed Akkari.