Århus hitter hos de unge

Unge fra hele landet giver Århus topkarakter i en ny, stor undersøgelse.

Unge fra hele landet er tiltrukket af Århus, der med sine hyggelige cafeer og mange uddannelser scorer topkarakterer.

Det viser en undersøgelse af danske unges syn på Århus. Undersøgelsen, der er udarbejdet af firmaet Moment Kommunikation, indgår lige nu i et arbejde med at lave en ny profil til at markedsføre byen på. Det skriver Jyllands Posten i dag.

Undersøgelsen rummer svar fra i alt 328 unge, og af dem siger 70 procent 'ja' til, at de gerne vil bo i Århus:

- Hyggelig og meget personlig. Den er ikke større, end man stadig kan møde kendte ansigter i ens daglige færden. Smuk, moderne og fuld af liv, lyder en af kommentarerne.