Århus Havn mest effektiv
Århus Havn er den mest effektive i Europa. Det viser en ny undersøgelse.
24. maj 2005, kl. 13:32
Mere end 30 dage gammel
Århus Havn er den mest effektive i hele Europa.
Kranerne på havnen løfter i gennemsnit 34 containere i løbet af en time. Det er 50 procent flere end en række andre steder - blandt andet Gøteborg.
Havnedirektør Bjarne Mathiesen mener, at det gode resultatet skyldes, at de forskellige operatører på Århus Havn konkurrerer indbyrdes.
På verdensplan overgåes Århus kun af havnene i Yokohama og Kobe i Japan.