Århus Håndbold sat op til sejr

Udsolgt i Skyline Arena i Randers

Fansene er medbragt, og hjemmebane er blevet til en slags udebane.

Men Århus Håndbold er klar til fight, når de sidst på eftermiddagen løber på banen til kampen om semifinalerne i en udsolgt Skyline Arena i Randers.

- Mors-Thy har misset to matchbolde, og det kan ikke være specielt sjovt for dem at skulle opleve det for tredje gang, tilmed på udebane, siger Århus Håndbolds keeper, Jan Nielsen, på klubbens hjemmeside.

Kamp om semifinaler

Som udgangspunkt er kun sejr i dagens kamp godt nok. Hvis Århus Håndbold taber, eller kampen ender uafgjort, mister holdet deltagelse i semifinalerne om DM-guldet, som klubben i år har kæmpet sig i position til.

- Det ser ud til at blive en meget tæt og spændende kamp, men som altid, når vi møder Mors-Thy på hjemmebane, er det en kamp, vi skal vinde. Og kan vi ikke vinde lørdag, er vi heller ikke gode nok til at spille semfinaler, siger Jan Nielsen.

Fans fragtet til kampen

Samtlige 3.000 billetter er forlængst solgt til kampen.

Fra Mors-Thy er der meldinger om, at et stort antal tilskuere, omkring 800, har tænkt sig at tage turen til Randers for at bakke op om deres hold.

Men også fra Aarhus er der gratis fragt af fans i busser.

Klubbens hjemmebane, NRGI Arena, er nemlig lejet ud til et afslutningsbal for en danseskole, og derfor er hjemmebanefordelen gået fløjten, hvilket klubbens direktør, Henrik Lundorff af flere omgange udtrykt sin frustration over. Ikke kun fordi klubben mister entre-indtægter, men også fordi udebane giver mindre mentalt ro og fokus end hjemmebane.

På nuværende tidspunkt er de tre øvrige hold allerede klar til semi-finalerne. Det drejer sig om KIF kolding København, Skjern og Aalborg.

Kampen sendes direkte på TV2.