Århus Håndbold i problemer
Kneben hjemmesejr mod Lemvig
Århus Håndbold måtte slide for sejren, da aarhusianerne lørdag eftermiddag på hjemmebane tog imod Lemvig.
Opgøret i mændenes håndboldliga endte med en kneben aarhusiansk sejr på 30-29.
Århus Håndbold var foran igennem det meste af opgøret og kunne gå til pause med en forholdsvis sikker føring på 15-11.
Et stykke inde i 2. halvleg fik gæsterne dog kæmpet sig tilbage i opgøret, og det var først i de allersidste sekunder, at den aarhusianske sejr kom i hus.
Ved stillingen 29-29 scorede Mikkel Saad kampens sidste og afgørende mål. Lemvig havde chancen for at udligne men måtte dog til sidst tage tomhændede hjem til Vestjylland.
Med sejren avancerer Århus Håndbold til en delt syvendeplads, mens Lemvig stadig ligger tredjesidst.
Også Odder Håndbold var lørdag i kamp i mændenes håndboldliga. Den østjyske bundprop tog hjem fra Mors-Thy med et klart nederlag på 16-31.