Århus GF vandt lokalopgør
Slutspillet er stadig inden for rækkevidde for Århus GF. I weekenden blev det til en sikker sejr over Bj.bro-Silkeborg.
19. feb 2007, kl. 08:19
Mere end 30 dage gammel
Håndboldherrerne fra Århus GF har stadig mulighed for at kvalificere sig til slutspillet om de eftertragtede DM-medaljer.
I weekenden blev det på hjemmebane til en sikker sejr i det østjyske lokalopgør mod Bjerringbro-Silkeborg. Kampen endte med en århusiansk sejr på 33-26.
Sejren placerer Århus GF på en samlet femteplads med 21 point for 17 kampe. Dermed er der tre point op til GOG, der i øjeblikket har sat sig på den fjerdeplads, der giver adgang til slutspillet.
Bjerringbro-Silkeborg er med 13 point placeret i den nederste halvdel af tabellen.