Århus GF tabte pusten efter pausen
Håndboldherrerne fra Århus GF tabte weekendens ligakamp mod Nordsjælland på hjemmebane. Kampen endte 29-33.
15. feb 2010, kl. 08:25
Mere end 30 dage gammel
I 1. halvleg fulgte århusianerne ellers godt med gæsterne, og de to hold kunne således gå til pause ved stillingen 16-16.
Efter pausen løb nordsjællænderne fra hjemmeholdet, og kampen ende med et århusiansk nederlag på 29-33. Især gæsternes storspillende målmand, Jerome Cazal, voldte Århus GF kvaler.
Nederlaget betyder, at århusianerne forringede deres chance for at slutte blandt de øverste otte hold i grundspillet.
Århus GF er med kun 8 point i 13 kampe placeret på fjerdesidstepladsen i Håndboldligaen.