Århus GF satte Fredericia på plads
Århusianerne vandt bundkampen mod FHK Elite i mændenes håndboldliga. Kampen endte med en østjysk udesejr på ni mål.
6. feb 2010, kl. 09:15
Mere end 30 dage gammel
Allerede ved pausen havde Århus GF opbygget en føring på tre mål, og i 2. halvleg løb århusianerne yderligere fra hjemmeholdet.
Kampen endte med en komfortabel østjysk sejr på 35-26.
Resultatet af fredagens aftenkamp betyder, at Århus GF kravler en smule opad i tabellen. Århusianerne har nu 8 point for 16 kampe.
Samtidig lægger Århus-klubben afstand til netop FHK Elite, der indtil videre kun har formået at sætte seks point ind på kontoen.