Århus GF præsenterer ny spiller

Århus GF præsenterede i dag den norske storspiller Christian Berge som ny playmaker.

Håndboldklubben Århus GF præsenterede i dag sin nye playmaker, Christian Berge. Det skete i forbindelse med et pressemøde på Café Break i NRGi Arena.

Den 32-årige norske landsholdsspiller skifter fra tyske Flensburg-Handewitt. Den hårdtskydende playmaker har skrevet under på en tre-årig kontrakt med århusianerne.

- De fleste klubber i Europa ville tage imod en spiller som Christian med kyshånd. Han er en playmaker af meget høj klasse og en spiller, der hurtigt vil kunne falde ind på holdet. Han er ganske enkelt en gave for os, siger Århus GF's træner, Erik Veje Rasmussen, til TV 2 l ØSTJYLLAND.

Erik Veje Rasmussen har tidligere været træner for Christian Berge i Flensborg.