Århus GF fik tiltrængt sejr

Århusianerne kravler op i den bedste halvdel af mændenes håndboldliga efter pligtsejr over Mors/Thy.

Efter nederlaget til Fredericia i sidste uge er der nu igen grund til smil i Århus GF's trup.

De århusianske håndboldherrer vandt i weekenden en forholdsvis sikker sejr på 41-36 ude over Mors/Thy.

Dermed kravler århusianerne op i den ende af tabellen, hvor det er sjovest at være. Århus GF har efter fire runder formået at sætte fem point ind på kontoen.

Norske Vegard Samdahl blev noteret for ni mål for Århus GF, og han blev dermed kampens topscorer.