Århus GF ansætter sportschef
Håndboldklubben Århus GF har ansat en sportschef i bestræbelserne på at få succes i Champions League.
9. aug 2005, kl. 13:50
Mere end 30 dage gammel
Håndboldligaklubben Århus GF har ansat 42-årige Claus Blem Jensen som sportschef.
Ansættelsen af Claus Blem jensen skal ifølge en pressemeddelelse få klubben til at stå endnu stærkere såvel sportsligt som administrativt til den kommende sæsons opgaver i Champions League og i bestræbelserne på at forsvare DM-sølvmedaljerne i Håndboldligaen.
Claus Blem Jensen, der kommer fra en stilling som journalist på Århus Stiftstidende, skal overtage alle sportsligt relaterede opgaver fra direktør Henrik M. Jacobsen.