Århus Elite taber tre millioner
Fodboldklubben AGF står for hovedparten af det årlige underskud i koncernen Århus Elite A/S.
20. okt 2006, kl. 10:40
Mere end 30 dage gammel
Der var igen røde tal på bundlinjen, da Århus Elite A/S fredag offentliggjorde sit årsregnskab for 2005/2006.
Resultatet før skat afslører et underskud på lidt mere end tre millioner kroner.
Igen bærer fodboldklubben AGF det primære ansvar for det negative resultat for koncernen, der også dækker over Atletion, Århus GF, Bakken Bears og AGF Sponsor.
Basketball- og håndbolddelen bidrog til underskuddet med et samlet minus på 600.000 kroner.
Århus Elite havde budgetteret med et underskud på 2,5 millioner kroner.
Årets resultat er dog trods alt en forbedring på mere end 20 millioner kroner i forhold til det seneste regnskab. /ritzau/