Århus-dansere vinder sølv
Martino Zanibellato og Michelle Abildtrup fra Århus vandt sølv ved turnering i Canada.
12. feb 2007, kl. 09:47
Mere end 30 dage gammel
Martino Zanibellato og Michelle Abildtrup fra Århus Sportsdanserforening var i weekenden på langfart - og dette med stor succes.
I 'Snowball Classic' den canadiske by Vancouver opnåede det unge århusianske par en fornem andenplads, kun overgået af EM-bronzevinderne Zoran Plohl og Tatsiana Lahvinovich fra Slovenien.
Martino Zanibellato og Michelle Abildtrup fortsætter nu til London på træningsophold, hvorefter parret stiller op i Copenhagen Open i den kommende weekend.
Derefter går turen om 14 dage videre til Celtic Classic i Irland som led i de videre forberedelser op til EM latin på hjemmebanen i NRGi Arena i Århus den 14. april.