Århus-bokser melder afbud
En håndskade tvinger Århus-bokseren Vinni Stovgaard til at melde afbud til EM.
27. apr 2005, kl. 09:15
Mere end 30 dage gammel
Den danske europamester i kvindeboksning, Vinni Skovgaard, har på grund af en håndskade været nødsaget til at melde afbud til det forestående EM i Norge, hvor hun skulle have forsvaret sin titel.
Aarhus ABK-bokseren beskadigede begge sine hænder, da hun hentede en bronzemedalje i en turnering i Tyrkiet for nylig.
- Hun kan knap nok holde på et glas vand og har været nødt til at konsultere en læge, siger DaBU-formand Svend Åge Jørgensen til DR Sporten. /ritzau/