Århus-biskop kritiserer politikere

Biskop i Århus Stift Kjeld Holm bruger dagene op mod julehøjtiden til at rette en hård kritik mod landets politikere.

Ifølge biskop Kjeld Holm er politikerne godt i gang med at gøre det svært for den danske folkekirke.

Politikerne blander sig for meget i folkekirkens sager og binder kirken på hænder og fødder med anklager om, at kirken er for politisk.

- Der skal komme det mindste pip fra en præst eller en biskop, så medfører det straks, at en politiker siger, at vi blander kristendom og politik, siger Kjeld Holm til dagbladet Politiken.