Århus betaler penge tilbage til forældre

Århus Kommune opkræver først penge for pasning under strejken og betaler så pengene tilbage igen senere.

Flere forældre i Århus undrer sig sikkert over, at de i disse dage bliver opkrævet for pasning af deres børn i juni måned. Kommunen lover, at forældrene nok skal få pengene igen, men et kringlet system gør fremgangsmåden nødvendig.

For systemet fungerer på den måde, at tilbagebetalingen for den periode, hvor forældrene ikke får deres barn passet, sker i forbindelse med opkrævningen for august. At beløbet refunderes i forbindelse med august-opkrævningen, skyldes at juli måned er betalingsfri i Århus Kommune. Refusionen kan ikke ske med juni-opkrævningen på grund af kommunens tidsfrister for indberetning til PBS og giroindbetaling.

Det forklarer Børn og Unge i en pressemeddelelse.