Årets Østjyde: Det er ufatteligt
Se interview med den nykårede vinder
Det var en glad Dag Kristiansen, der torsdag aften blev kåret som Årets Østjyde 2014.
Den 49-årige spejderleder fra Norddjurs modtog den ærefulde titel, efter at han fik flest stemmer i en sms-afstemning blandt TV 2 | ØSTJYLLANDs seere.
- Det er lidt ufatteligt. Det er en konkurrence, man er med i, men ikke selv har stillet op til. Og så vinder man!, sagde Dag Kristiansen umiddelbart efter sejren.
Andenpladsen i konkurrencen gik til hospitalsklovnene Trudi & Petunia. Netop dette par havde Dag Kristiansen på forhånd anset for at være en seriøs bejler til titlen.
- Specielt da jeg så de to klovne, tænkte jeg, at det bliver en stejl bakke. Men vi tog kampen op, og det vi har gjort, det er godt.
Se et interview med Årets Østjyde 2014, Dag Kristiansen, i videoen øverst i artiklen.