Årets klub i Jylland

Kåret til bedste bordtennisklub

00:50

1 af 2

Den aarhusianske bordtennisklub Sisu/MBK er i går blevet kåret til Årets Klub af Jysk Bordtennis Union. Sisu/Mbk modtager kåringen efter en sæson, hvor klubben er nået op på det højeste medlemsantal i klubbens historie. 201 bordtennisspillere har deres gang i klubben, der har til huse under Skt. Annagade Skole. Dermed er klubben den femte største bordtennisklub i landet.

I følge hovedformand i Sisu/MBK Bordtennis, Pia Leth, er klubben blevet kåret, fordi det er en meget aktiv klub, der blandt andet arrangerer to store, årlige stævner, både et grand prix-stævne for eliten, og et internationalt veteranstævne. For nyligt bød klubben også skolebørn på "lockout-bortennis", mens lockouten stod på.

- Det er et dejligt skulderklap at få til hele klubben, så det er jeg rigtig glad for, siger Pia Leth til TV 2 | ØSTJYLLAND.

I 43 år har Sisu/MBK haft til huse under Skt. Annagade Skole, men da skolen skal rives ned i 2014, er Sisu/MBK, sammen med Aarhus Kommune, i gang med at lede efter nye egnede lokaler, der kan sikre en god fremtid for årets jyske bordtennisklub.