Årets kantinepris til Jyske Bank

Danske Slagterier har kåret kantinen i Jyske Banks hovedsæde i Silkeborg som landets bedste.

Danske Slagterier har kåret kantinen i Jyske Banks hovedsæde i Silkeborg som landets bedste.

Kantinen hedder Søstjernen og ledes af Jane Benberg. Hver dag tilbereder hun sammen med sine medarbejdere frokost for 1000 kolleger. Opskriften hedder energimad til krop og sjæl.

- Vi vil gerne servere mad, som giver friske kræfter. Når man kommer tilbage fra frokost, skal man være mæt, men man skal også føle, at man har fået ekstra energi. Derudover skal kantinen være et rart sted at komme, siger kantineleder Jane Benberg.

Slagterierne har etableret Kantineprisen med det formål at trække både kantinen og dens fagfolk frem i forreste række. At hædre dem, der med godt håndværk, faglig stolthed og spændende mad gør den halve times frokostpause til noget særligt.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen

i dagens udsendelser.