Årets bedste arbejdsplads
Flot pris til Auning-virksomheden VAM A/S
Danmarks bedste arbejdsplads ligger i Auning. Det mener medarbejderne på entreprenør-virksomheden VAM A/S i hvert fald.
Djursland-virksomheden har vundet titlen som Årets Arbejdsplads i fagforbundet 3F's landsdækkende konkurrence, hvor det er medarbejderne, der indstiller deres arbejdsplads.
- Det overrasker mig jo ikke. For vi ved, at det er Danmarks bedste arbejdsplads, siger Michael Hansen, der arbejder som rørlægger i VAM A/S, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Direktøren for VAM A/S er stolt af hyldesten:
- Det er jo en fantastisk anerkendelse af det arbejde, vi laver i hverdagen - det tætte arbejde, vi har med vores medarbejdere og ledere i mellem, siger direktør Benny Kristensen.
Se mere om arbejdspladsen i videoen øverst i artiklen.