Arenaen i Århus får nyt gulv
Det fem år gamle gulv i Arenaen i Århus er blevet så slidt, at det skal skiftes ud med et nyt.
7. jul 2006, kl. 10:51
Mere end 30 dage gammel
Håndværkere er i øjeblikket i gang med at lægge et moderne, støddæmpende trægulv i Arenaen i Århus - også kaldet NRGi Arena.
Gulvet trængte til at blive repareret flere steder, men i stedet for lappeløsninger er Århus Kommune og Århus Elite blevet enige om, at der skal lægges et helt nyt.
- Gulvet bliver slidt meget af de mange forskellige arrangementer, og lige omkring tre meter feltet er det særlig slemt, siger direktør i Århus Elite, Lars Windfeld, til avisen Urban.
Også foyeren får et nyt underlag. Den dækkes med en slidstærk, grå gummi- belægning, som mindsker rumklangen. Begge projekter ventes at være slut 16. juli.