Arbejdsløse skal fjerne cykler

Arbejdsløse skal rydde op i junglen af efterladte cykler i Århus midtby. Det foreslår Socialdemokraterne.

Det er den stadigt voksende mængde af cykler foran blandt andet Banegården i Århus, der får Socialdemokraterne til at kæde oprydning sammen med aktivering af ledige.

- Det kunne være et projekt, hvor ledige hver fjortende dag satte mærkater på de parkerede cykler. Hvis cyklen ikke er væk inden en vis periode, skal den fjernes. Så må folk købe den fri, siger byrådsmedlem Ango Winther (S) til MetroXpress.

Forslaget kommer efter Venstre bedt kommunen om at fremlægge en plan for, hvordan de århusianske cyklister får bedre parkeringsforhold.