Arbejdsløse i aktion
Vil fylde jobcenter med ledige
Fredag vil Jobcenter Aarhus blive fyldt til randen af arbejdsløse, som deltager i den landsdækkende aktionsdag for retten til job eller dagpenge.
Ifølge en pressemeddelelse vil arbejdsløse fylde jobcentrene i en række af landets byer under overskriften "jobcentret er fyldt - hvor er jobbene?"
Aktionen foregår i Jobcenter Aarhus fredag klokken 13.
- Fra nytår mister tusinder af arbejdsløse retten til at modtage dagpenge. Det betyder en markant forringelse af deres levestandard, og mange vil blive tvunget til at gå fra hus og hjem. Det står allerede nu klart, at regeringens akutpakker langt fra vil skaffe det lovede antal job. Derfor kræver vi, at de arbejdsløse enten skal tilbydes et job eller sikres retten til dagpenge, siger John Jessen fra Aarhus Arbejdsløshedsnetværk, der har arrangeret aktionen i Aarhus.
Ud over Aarhus er der i dag også dagpenge-aktioner i København, Odense, Aalborg og Frederikshavn.