Arbejder for friskole i Feldballe
Forældre til børn i den lukningstruede Feldballe Skole i Syddjurs vil nu arbejde på at få oprettet en friskole
12. jun 2009, kl. 13:36
Mere end 30 dage gammel
Trods store forældreprotester vil politikerne i Syddjurs lukke Feldballe Skole, Ugelbølle Skole og Bauneskolen.
På Feldballe Skole vil forældrene dog ikke bare give op og sende børnene til en anden skole. Derfor har man oprettet gruppen "Feldballe Private Folkeskole".
- Altså forældrene og virksomhederne i Feldballe skoledistrikt bakker op om det og vil også være parate til at spæde ind økonomisk for at få det her arrangement op at stå, siger Henrik Friis, der er en af gruppens medlemmer, til P4 Østjylland.
Skolelukningerne er lige nu i høring frem til den 30. august.