Antikvitetstyv bag tremmer
Politiet har anholdt en 41-årig mand, der er mistænkt for at have stjålet antikviteter for 800.000 kroner.
Politiet har anholdt en 41-årig mand, som er mistænkt for at stå bag et store tyveri i antikvitetsforretningen Stari Antik på Søndergade i Silkeborg i januar.
Ved indbruddet blev der stjålet varer for mere end 800.000 kroner, og inde- haveren af forretningen, Jens Storgaard, udsatte efterfølgende en dusør på 25.000 kroner for oplysninger, der kunne hjælpe politiet med at opklare sagen.
Politiet ransagede en lejlighed i Randers, og her fandt man blandt andet store mængder af kongeligt porcelæn. Da anholdelsen skete på baggrund af politiets efterforskning og ikke et konkret tip, bliver der ikke udbetalt dusør i sagen.
Den 41-årige mand, der bor i Randers, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.