Antal kontanthjælpsmodtagere stiger eksplosivt
Unge østjyder på kontanthjælp bliver flere og flere. På bare ét år er antallet mere end fordoblet, viser nye tal.
I Østjylland er antallet af unge på kontakthjælp - indenfor de såkaldte matchgrupper 1-3, på et år steget med 121 procent til nu 677 unge, oplyser P4 Østjylland.
Især unge mænd er rigt repræsenteret i statistikken. I Århus er dere antal vokset fra fra 69 unge mænd på kontanthjælp for et år siden til 191 i dag.
Chef på Århus Jobcenter, Christian Schacht-Magnussen, håber, at mange af dem vil burge tiden fornuftigt.
- Vi bruger al vores energi på i øjeblikket på at fortælle de unge, hvor vigtigt det er at få taget en uddannelse, for at de, når konjunkturerne vender, kan være bedre rustet til at leve op til de kvalifikationer, som der efterspørges på arbejdsmarkedet, siger Christian Schacht-Magnussen til radioen.