Ansøgerstorm til ny superfærge
Ny hurtigfærge sejler til maj
Ansøgninger fra hele landet er strømmet ind til Mols-Linien, som har søgt efter 70 medarbejdere til rederiets nye superfærge, KatExpress 2.
Rederiet har modtaget over 800 ansøgninger, siden Mols-Linien tidligere på året annoncerede efter nye medarbejdere inden for fagområderne maskinmester, reparatør, overstyrmand, skibsassistenter samt et større antal medarbejdere inden for catering, som skal bemande og sikre den gode service om bord på KatExpress 2.
Sejler til maj
Når superkatamaranen indsættes tilbyder Mols-Linien op til 24 daglige afgange mellem Jylland og Sjælland, hvoraf de 20 afgange er mellem Aarhus og Odden. Det er en væsentligt stigning i afgange, og rederiet har derfor behov for at øge deres medarbejderstab med cirka 30 procent.
Mols-Linien er netop nu i fuld gang med at håndplukke de medarbejdere, som fremover skal arbejde på superfærgen, der får hjemhavn i Aarhus.
Den nybyggede hurtigfærge indsættes på den populære rute mellem Aarhus og Odden i starten af maj.
Fakta:
- Mols-Linien råder i dag over fire moderne hurtigfærger, der årligt overfører 727.000 personbiler og ca. 2 mio. passagerer.
- Overfarten varer 55 minutter på Odden-Ebeltoft og 70 minutter på Odden-Aarhus.
- Mols-Liniens hurtigfærger sejler op til 9 gange om dagen hver vej mellem Sjælland og Jylland i tidsrummet 06.00 til 21.30.
- Den 9. maj 2012 udvidede Mols-Linien sin portefølje af hurtigfærger med indsættelsen af én af verdens største katamaranfærger mellem Sjælland og Jylland. I maj 2013 udvides flåden med endnu en superkatamaran