Ansigtsløftning til Randers Ugen
Folkene bag Randers Ugen er trætte af, at byfesten har fået ry som en lavkulturel begivenhed.
Kunstudstillinger, korfestival og cubansk dans er et udpluk af de kulturaktiviteter, som randrusianerne den næste uge kan opleve i deres by.
Og de mange kulturtilbud er ikke valgt helt tilfældigt. Folkene bag Randers Ugen vil nemlig gerne af med det image, som ugen har fået.
- Bestyrelsen og sekreteriatet for Randersugen har arbejdet bevidst på at udvikle Randersugen, så der kommer et langt større og bredere udbud af kultur, end man har set før. Der skal stadig være plads til øl og folkefest, men Randersugen vil også gerne udfordre og tage chancer med kulturtilbud, man ellers ikke har set, siger Mette Bertelsen, Eventchef, Randers Kommune.
Randersugen åbnes officielt i dag.
Se mere fra åbningen i TV 2 | ØSTJYLLAND i aften.