Ansatte lærer selvforsvar

Kvindelige ansatte på Retspsykiatrisk afdeling i Risskov har fået nok af trusler fra patienter. Derfor er de begyndt at lære selvforsvar.

Det blev gået til makronerne, da kvindelige ansatte fra Retspsykiatrisk Afdeling i Risskov mødte op til et selvforsvars-kursus. Voldlige patienter gør det nemlig nødvendigt, at kunne forsvare sig på arbejde.

- Der bliver grovere og grovere vold ude på afdelingerne. Og det er nogle andre typer patienter vi får et forhold til. Så derfor skal vi bare lære nogle andre tricks, fortæller sikkerhedsrepræsentant Marianne Hjelm.

De tricks skal komme fra Dai Ki Haiku på Silkeborgvej. Nu skal det være slut med at stærke patienter chikanerer kvinderne og træner Kurt Ørum har et mål.

- De skal opbygge et større overskud og en form for selvtillid og overblik i mange forskellige situationer.

Dog håber de ansatte på, at de kan undgå at bruge teknikkerne:

- Vi får noget selvtillid så vi kan klare konflikterne ude på afdelingen. Og det er ikke sikkert vi får brug for det, men så er vi i hvert fald sikker på at man kan, fortæller sikkerheds-repræsentant Marianne Hjelm.