Ansæt en akademiker
Akademikere skal sætte gang i væksten
Randers Kommune er gået sammen med Akademikernes Centralorganisation om en kampagne, der skal få flere virksomheder til at ansætte akademikere. Baggrunden er, at der i øjeblikket er forholdsvis høj arbejdsløshed blandt højtuddannede.
Især nyuddannede døjer med at finde et arbejde, og det skal der ifølge Leif Gade, der er formand for arbejdsmarkedsudvalget, rettes op på.
- Det er et kæmpe stort problem, at så mange unge har svært ved at finde et arbejde, og det skal vi som samfund gøre en stor indsats for at gøre noget ved. Samtidig er jeg ikke i tvivl om, at det for mange virksomheder vil være en gevinst at ansætte en akademiker, siger Leif Gade.
Ansæt en akademiker
I øjeblikket er der omkring 50 ledige akademikere i Randers Kommune. Kan du se potentialet i at ansætte en akademiker, så kontakt en af virksomhedskonsulenterne på Jobcenter Randers og hør mere om mulighederne. Nummeret er 8915 7800.