Anonym hashsælger: Sådan blev jeg pusher
Mange hashrygere får deres stof gennem venner, der også selv ryger, og så også gør sig som småpusher
Lige nu foregår rigtig meget af hash-salget til unge gennem venner, der ryger lidt en gang imellem. Det viser en rundringning til SSP-konsulenter i hele Østjylland, som TV2 Østjylland har lavet. En af dem, der i flere år solgte hash til vennerne er "Mads", der ønsker at være anonym, da han har lagt hashen på hylden.
- Det kunne være nogen, der vidste, at jeg havde hash. Så spurgte de om jeg ikke lige kunne købe et gram eller to, og så gjorde jeg det, fortæller han.
Læs også
"Mads" har det ikke dårligt med, at han har været med til at gøre det nemt for andre at ryge hash. Tværtimod mener han, at det kan have været med til at gøre det mere trygt for hans venner at ryge.
- Nu har jeg gjort nemt fremfor at man måske skal ud i et sværere valg, hvor man skal ud stå overfor organiseret kriminalitet eller andre ubehagelige typer, siger han, og understreger, at det må være den enkelte selv, der tager stilling til om de vil ryge hash eller ej.
"Mads" har selv haft gode erfaringer med at købe af venner, og derfor var det også en relativ nem beslutning at begynde at sælge til venner.
Stoppede af frygt for at blive taget
I den periode, hvor "Mads" solgte hash, oplevede han kun en enkelt gang at være bange for at blive taget af politiet med hash. Men det var alligevel frygten for at blive anholdt, der fik ham til droppe at sælge hash. Der begyndte nemlig at henvende sig flere og flere, som han ikke kendte
- Efter have solgt til dem, som jeg ikke kendte, så kunne jeg godt mærke, at det brød jeg mig ikke om, fortæller "Mads".
Læs også
Han anerkender dog, at pengene fra salget var fristende, men de mulige konsekvenser var for store.
-Så er det, at jeg tror, at man kan blive snuppet, og det er ikke det, som man har brug for, når man står foran at skulle tage sige en uddannelse, slutter "Mads".
På TV2 Østjylland har vi "Mads" rigtige identitet, men han ønsker ikke sit billede, navn eller stemme frem af frygt for at miste sit arbejde og sine venner.