Anne blev nummer to

Var seernes favorit - det var dog ikke nok

Den tidligere aarhusianske barnestjerne Anne Gadegaard nåede ikke helt til tops ved den danske Melodi Grand Prix-finale lørdag aften.

Den 23-årige sangerinde måtte tage til takke med en andenplads i Gigantium i Aalborg. Vinderen af finalen blev gruppen Anti Social Media.

Netop Anne Gadegaard og Anti Social Media var på forhånd udråbt som favoritter blandt bookmakerne.

Se: Nu er hun favoritten

Anne Gadegaard var den mest populære deltager blandt de tv-seere, der i en sms-afstemning stemte på deres favorit. Anti Sociale Media modtog derimod flest point fra de forskellige juryer. Dermed løb gruppen med den samlede sejr.

I 2003 vandt den dengang kun 11-årige Anne Gadegaard finalen i børnenes Melodi Grand Prix, MGP. Ved lørdagens "rigtige" Melodi Grand Prix-finale optrådte hun med sangen "Suitcase".

Se: - Det er en sød up-tempo sang

Det andet østjyske islæt ved Melodi Grand Prix-finalen lørdag, Babou, sluttede på en delt femteplads. Den unge aarhusianer optrådte med nummeret "Manjana".