Anmeldere vilde med den Jyske Operas Madama Butterfly

Kulturkampens anmeldere storroser Madama Butterfly

08:14

1 af 2

Den Jyske Operas Madama Butterfly har netop haft premiere, og Kulturkampen havde to anmeldere klar i sæderne i Musikhuset Aarhus for at opleve den mere end 100 år gamle opera i ny forklædning.

Og de blev begge revet med af Puniccis kærlighedshistorie om den unge japanske kvinde, der bliver gift med den amerikanske flådeofficer.

- Ja, absolut. Jeg har ikke været til så mange operaer, og de, jeg har været til, har haft nogle endnu større navne. Maddam Butterfly er en titel, jeg har hørt mange gange uden rigtig at vide, om det var noget, jeg skulle gå til. Så jeg havde ikke de store forventninger, men jeg var meget revet med og meget imponeret af forestillingen, siger Morten Hede, der er scenekunst-anmelder.

Var skeptisk inden, men...

Lars Holleufer, der er historiker og denne uges anden anmelder i Kulturkampen, var skeptisk overfor forestillingen, inden han satte sig til rette i sædet i Musikhuset. Men han forlod salen med en helt anden opfattelse af forestillingen.

Aarhus-band hitter hos homoseksuelle

- Jeg var egentlig lidt skeptisk, fordi jeg tænkte, om det var relevant at trække den af stald, den her gamle opera. Så jeg var skeptisk, da jeg gik ind, men jeg må virkelig sige, at det er yderst relevant, og jeg gik også helt medrevet derfra. Det var en fantastisk oplevelse, siger Lars Holleufer og fortsætter:

Aktuel i sit enkle budskab

- Den er så aktuelt i sit enkle budskab. Det er en enkel fortælling, der handler om to kulturer, der mødes. Og den handler om kærlighed og om at tage hinanden alvorligt, og at kulturerne også skal tage hinanden alvorligt. Så det er et stærkt og meget aktuelt budskab, siger Lars Holleufer.

Ingen af de to anmeldere er i tvivl, og de giver begge forestillingen fem stjerner ud af fem mulige.

I videoen øverst på siden kan du se deres anmeldelser af forestillingen, og du kan se hele Kulturkampen i aften, onsdag, klokken 19.50 på TV 2 | ØSTJYLLAND.