Anmeldere roser Rammstein for Horsens-koncert

Rammstein leverede varen torsdag aften i Horsens, mener tre anmeldere

Foto: Axel Schütt - Scanpix

Foto: Axel Schütt - Scanpix

Foto: Axel Schütt - Scanpix

1 af 3

Der var smæk for skillingen, da tyske Rammstein torsdag aften fyrede den af foran 35.000 tilskuere ved Fængslet i Horsens. 

Ekstra Bladets Thomas Treo giver koncerten fire ud af seks stjerner.

Læs også Arrangør om sikkerhed før Rammstein: Vi er på dupperne

- Rammsteins blanding af industriel hærg og satirisk strækmarchmetal var uden rustpletter, men de 35.000 publikummer ved Fængslet lignede nogen, der havde fået for meget sol og for meget øl. Først en time inde i den halvanden time lange rockcabaret kom der lidt liv i sommerkludene, og forsamlingens generelt meget stenede indstilling stod i nærmest bizar kontrast til Rammsteins virile troppefører Till Lindemann, skriver Thomas Treo i sin anmeldelse og fortsætter:

Rammsteins blanding af industriel hærg og satirisk strækmarchmetal var uden rustpletter.

Thomas Treo, Ekstra Bladets anmelder

- I barok stil stavrede frontmanden omkring i skikkelse af en syg sadist, der vist gerne vil have, vi tror, han æder små børn som tilbehør til sine bratwurst. Kort sagt wunderbar som altid. 

Horsens Folkeblad giver koncerten fem ud af seks stjerner.

Læs også Rammstein indvier fornyet koncertplads ved Fængslet

- Den udsolgte koncert må stå som det bedste bevis for, at de seks tyskere i den grad har fået det danske heavy-publikum over på deres side - endda med tekster på tysk. For tilskuerne - flertallet sortklædte mænd i 20'erne og 30'erne - sang med på det meste, skriver Christian Rimestad i sin anmeldelse. 

Simon Nielsen fra musikmagasinet Gaffa uddeler fire ud af seks stjerner.

  Foto: Axel Schütt - Scanpix

- Der findes kun få som Rammstein. Det tyske industrial-godstog er lige så meget østbloknostalgi, som det er vestlig progression. Det er lige så provokerende, som det er mainstream, og når man i dag nævner Rammstein, ved næsten enhver, hvad der menes. Det, der for mere end tyve år siden lignede en billedgørelse af det tredje rige, hvor mennesket var blevet til en maskine i et samfund, der romantiserede industrien, er i dag blevet folkeligt – men ikke mindre slagkraftigt af den grund, skriver Simon Nielsen.