Anmeldere roser musical om Shu-bi-dua
Forestillingen i Musikhuset i Aarhus får mange positive tilkendegivelser med på vejen
I øjeblikket opføres en musical dedikeret til det ikoniske danske band Shu-bi-dua i Musikhuset i Aarhus. Anmelderne roser folkene bag forestillingen for deres evne til at holde den røde tråd og give publikum en unik oplevelse.
- På trods af at jeg er for ung til at kende mange af sangene, så bliver jeg draget af plottet, som jeg er vild med. Der er kød på handlingen, siger teaterdirektør Pernille Olesen.
Fire stjerner til Shu-bi-dua
Før hun så forestillingen var den kun de allermest kendte numre som "Hvalen Hvalborg", hun kunne synge med på. Men det gør altså ikke det store. Også den mere garvede anmelder, journalist Peter Nørskov, er fan af musicalen.
- Jeg savner lidt nye fortolkninger af sangene, men forestillingen reddes af den røde tråd, mener Peter Nørskov.
Begge anmeldere giver Shu-bi-dua musicalen fire ud af seks stjerner.
Du kan se klip fra forestillingen og anmeldelsen øverst på siden. Det er en del af programmet "Kulturkampen", der sendes på TV 2 | ØSTJYLLAND i aften kl. 19.50. Allerede nu kan du dog se det her.