Anmeldelse om slagsmål: Mand stukket med kniv

Østjyllands Politi er til stede ved en benzinstation i Brabrand, hvor en mand er blevet stukket med kniv

00:18

Østjyllands Politi er i øjeblikket til stede ved en tankstation på Silkeborgvej i Brabrand nær Aarhus. Her er en person blevet stukket med kniv.

- Vi er kørt derud med en anmeldelse, der lyder på et slagsmål. Da vi kommer frem, er der en, der er blevet stukket med det, der formentlig er en kniv, siger vagtchef Christian Riis til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også Gerningsmand trak pistol mod 16-årig under røveriforsøg

Han fortæller, at offeret ikke er i livsfare, og at han er blevet stukket i benet.

- Der er ikke foretaget anholdelser endnu, men vi er til stede derude. Efterforskningen er gået i gang, og vi rykkede selvfølgelig på den melding, vi fik, siger vagtchefen. 

Læs også 23-årig mand i underbukser forsøgte at påkøre patruljebil

TV2 ØSTJYLLAND har talt med en person i området, der fortæller, at der helt tydeligt er en bil, der er blevet ransaget, og at politiet har gennemsøgt området med hunde. 

Foto: Palle Jensen. 

Klokken 21.14 havde vagtchef Christian Riis ingen kommentarer til, hvorvidt der var foretaget anholdelser i sagen. 

- Vi efterforsker stadig på stedet, og det er der, den ligger lige nu, siger han. 

Se video fra stedet øverst i artiklen.