Anklager vil have 26-årig syrienkriger udvist

Tidligere i oktober fik en 26-årig mand tre års fængsel for at lade sig hverve til Islamisk Stat.

Landsretten skal behandle en sag mod en mand, der i Retten i Aarhus blev dømt for at lade sig hverve til IS.

Anklagemyndigheden anker en dom fra Retten i Aarhus, hvor en 26-årig mand tidligere i oktober fik tre års fængsel for at lade sig hverve til Islamisk Stat og for at modtage terrortræning.

Ud over fængselsstraffen blev manden, der har tunesiske rødder, idømt betinget udvisning med en prøvetid på to år.

Anklagemyndigheden vil have straffen skærpet, herunder ønskes byrettens beslutning om betinget udvisning gjort ubetinget, oplyser Statsadvokaten i Viborg på Twitter.

01:11

Her kan du se et interview med den 26-åriges forsvarer, Clus Bonnez.

Luk video

Manden nægter sig skyldig

Manden, der er bosat i Aarhus, har nægtet sig skyldig og forklaret, at han tog til Syrien i 2013 for at dele nødhjælp ud. Alligevel endte han i en militær træningslejr styret af IS i udkanten af den syriske by Aleppo.

Han har forklaret, at han forsøgte at komme væk, da det gik op for ham, hvor han var havnet.

Den 26-årige er beskyttet af et navneforbud.

Ud over denne mand er fem andre danske statsborgere og herboende udlændinge tiltalt for at have ladet sig hverve af IS i næsten identiske sager.

Læs også Dom i terrorsag: Forsvarer overvejer at anke til landsretten

Fem andre fundet i medlemskartotek

Politiet har fundet frem til de seks personer ved hjælp af oplysninger fra et medlemskartotek, som blev fundet ved en grænsebevogtning, som IS kontrollerede.

Herved kom den amerikanske efterretningstjeneste FBI i besiddelse af et medlemskartotek med navne på flere end 5000 formodede syrienkrigere.

Læs også 26-årig kendt skyldig i at lade sig hverve til terror

De seks danske sager kører som seks adskilte retssager.

En af de andre kører for øjeblikket ved Retten på Frederiksberg. I den sag ventes dom sidst i oktober.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig