Anklager: Tilfreds med en afgørelse

Politiets anklager Tine Friis er tilfreds med, at retten nu har taget stilling til, hvad det skal koste at fragte flygtninge gennem landet

02:48

1 af 2

I dag faldt der dom over en 41-årig østjysk mand, der 8. september kørte tre flygtninge fra grænsen til færgen i Grenaa. Han fik 5000 kr. i bøde, og anklageren Tine Friis er glad for, at der nu er taget stilling til bødens størrelse i sådanne sager.

- Vi ville ikke afgøre sagen på skrivebordet, men ønskede at lade retten tage stilling til, hvad straffen skal være i denne lidt atypiske sag. Den er sin første af sin art, og derfor ønskede vi et fælles fodslag, forklarer Tine Friis til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Østjysk mand dømt for at køre afghanere til færgen

Hun forventer da også, at der kan komme flere lignende sager fremadrettet.

Tog hensyn til den gode gerning

- Vi ønskede 5000 kr. i bøde per voksen, der blev kørt til færgen. Men vi havde intet at sammenligne med og vidste ikke, hvad praksis var, siger Tine Friis.

I anklagerens krav om bødens størrelse forklarer hun, at der var taget højde for, at manden havde gjort det som en god gerning. Derfor forlangte hun heller ikke en fængselsstraf, men kun en bøde til den tiltalte.

Forsvarer: En gerning af godhed

Nu går der så 14 dage, inden at der kan sættes et endelig punktum i sagen. Manden modtog dommen, men statsadvokaten kan stadig bestemme, at sagen skal for retten igen.

Du kan høre hele interviewet med anklager Tine Friis øverst i artiklen.