Anklager anker domme i enorm sexvideosag

For at prøvesager skal danne rettesnor for lignende sager, har anklagemyndigheden brug for landsretsdomme

Sagerne mod de unge mennesker, der er har delt en sexvideo, er blevet anket til landsretten. Foto: Colourbox

Statsadvokaterne i henholdsvis København og Viborg har besluttet, at fire sager om deling af sexvideoer med børnepornografisk materiale skal prøves ved landsretterne.

- Det er selvfølgelig afgørende at få landsretternes vurdering af strafniveauet, for at dommene kan være rettesnor for de øvrige 1000 sager, skriver Simon Gosvig, der er presserådgiver hos anklagemyndigheden, på Twitter.

Statsadvokaten i Viborg skriver onsdag på Twitter, at man vil have straffen skærpet for den 20-årige mand, der i sidste uge blev tildelt 30 dages betinget fængsel i Retten i Randers for at dele én af videoerne til 12 personer.

Læs også 20-årig mand kendt skyldig i at dele børneporno

Forsvaret for en 20-årig mand, der er blevet idømt 40 dages betinget fængsel i Retten i Lyngby for at dele de to videoer til 34 personer, har samtidig anket til frifindelse.

Sagerne er del af et enormt sagskompleks, hvor flere end 1000 personer er mistænkt for at have delt videoerne via Facebooks beskedtjeneste Messenger.

For at fastlægge strafniveauet i sagerne har anklagemyndigheden udvalgt et mindre antal sager, som er blevet indbragt for retten. 

03:37

Politi i hele landet har lige nu meget travlt med en stor sag om ulovlig deling af sexvideoer blandt unge. Mere end 1.000 er sigtede, og det har fået tankerne frem hos pigerne på Lisbjergskolen tæt ved Aarhus. De har nemlig selv været et enkelt klik fra at blive kriminelle.

Luk video

I sidste uge faldt der dom i fire prøvesager.

Her blev fire unge mænd mellem 17 og 22 år tildelt betingede fængselsdomme. Dommene gik fra 10 til 40 dage.

De havde delt videoerne til mellem 7 og 34 forskellige personer.

Dansk politi fik i efteråret oplysninger fra Facebook, som står bag Messenger-tjenesten, der pegede i retning af en omfattende deling af ulovlige videoer.

Læs også 1000 unge sigtet for børneporno: Første sag for retten i Randers

Det er de oplysninger, der har ført til, at over 1000 personer er blevet sigtet.

Allerede tilbage i 2016 blev de to drenge, der havde optaget videoerne tilbage i 2015, idømt bødestraffe på 2000 kroner for at have delt videoerne. 

Det var en overtrædelse af straffelovens børnepornoparagraf, fastslog retten dengang.

Anklagemyndigheden havde dengang ikke adgang til det samme bevismateriale, so 

m de har i de nuværende sager, og derfor var straffen lavere, end dem der blev uddelt i sidste uge.

Børnepornoparagraffen forbyder blandt andet deling af seksuelle billeder og video af personer under 18 år. Og det gælder, uanset om de medvirkende har deltaget frivilligt eller ej.

I sidste uge faldt dommen over en 20-årig mand fra Syddjurs Kommune, der var blevet dømt for at besidde og dele en sex-video. Kommunerne har derfor kastet sig til at bekæmpe seksuelle krænkelser. Se mere i videoen herunder:

12:50

Kommunerne kaster sig nu ind i kampen for at bekæmpe seksuelle krænkelser på de sociale medier. Fokus kommer oven på den omfattende sag, hvor mere end 1000 unge landet over er sigtet for at have delt børnepornografisk materiale. I dag faldt der dom i den første af sagerne. Her blev en 20-årig mand fra Syddjurs idømt 30 dages betinget fængsel i retten i Randers.

Luk video