Anita Christensen skal forsvare VM-titler

Østjyllands kvindelige mesterbokser, Anita Christensen, skal i ringen og forsvare VM-bælterne i Forum Horsens.

Der hersker travlhed hos Stald Palle for tiden.

Ikke alene skal gulddrengen, Mikkel Kessler, forsvare sin titel i efteråret, men nu skal den stærke kvindelige bokser, Anita Christensen, også forsvare sine VM-titler.

Det sker den 14. september i Forum Horsens.

Modstanderen er argentinske Gabriela Garino, som kommer til Horsens med selvtillid efter otte sejre i 11 kampe.

Assentofts egen Anita Christensen kan gå i ringen med en lidt større pose selvtillid.

Hun har nemlig 21 sejre med i sportstasken - efter 21 kampe.