Anholdt for røveri i Højbjerg
Tekniske spor har nu ført politiet frem til en mand, som mistænkes for et bankrøveri i Århus.
I mere end et år har en bankrøver haft held til at holde sig skjult, men nu mener politiet i Århus, at de har fat i den rette mand.
Det var i maj 2005, at der blev begået røveri mod Danske Banks filial på Rundhøj Allé i Højbjerg.
DNA-spor har nu forbundet en 39-årig mand med røveriet. Politiet i Århus oplyser, at manden blev anholdt fredag middag. Han bliver lørdag kræve fængslet i et grundlovsforhør.
Ved røveriet truede en mand med en pistol og fik udleveret 130.000 kroner.
En farvepatron eksploderede dog umiddelbart efter og spolerede hele udbyttet. /ritzau/
LÆS OGSÅ:
Røver" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=11212">Røver smed pengene fra sig (30/5-05)