To anholdt for politisk vold
To mænd blev torsdag anholdt af Århus Politi i forbindelse med et politisk overfald tirsdag aften.
En 22-årig mand blev anholdt først på eftermiddagen, og senere meldte en 23-årig mand sig selv. De er begge sigtet for medvirken til vold og hærværk i forbindelse med et overfaldet tirsdag aften, hvor 10-12 mænd - muligvis med tilknytning til den højreradikale organisation White Pride - stormede et venstrefløjsmøde på en café.
Politiet mener, at angrebet var hævn for en episode i sidste uge ved Hovedbiblioteket i Århus, hvor de to fraktioner også stødte sammen.
Politiet vil fredag morgen tage stilling til, om de anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør, oplyser kriminalpolitiet i Århus. /ritzau/
LÆS OGSÅ:Anholdt" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12715">Anholdt for politisk overfald (1/12-2005)Demonstration" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12708">Demonstration mod nazister (1/12-2005)White" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=12694">White Pride angreb unge (30/11-2005)